logo

Vi søger en ny befaren skibsassistent til Færgen IDA​

Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, som hvert år sommeren igennem fragter glade turister og lokale mellem Bogø og Stubbekøbing, på farvandet Grønsund.
Til sæson 2024 søger vi dig, der har kompetencerne til at føre Færgen Ida sikkert over Grønsund, samtidig med, du har overskud og lyst til smil og snak, med de mange danske og udenlandske gæster, der hver sommer krydser Grønsund med Færgen Ida.
Vi prioriterer højt, at vores gæster ombord får en god oplevelse, så derfor skal du kunne lide at tale med gæster og have let til smil.

Færgen Ida er udnævnt til historisk sejlende monument og er en del af dansk kulturarv. Færgen er velbevaret og har en stor støtteforening, Idas Venner bag sig, som sommeren igennem tilbyder forskellige særsejladser og arrangementer, som du styrer sikkert igennem.

Færgen Ida er en del af flere nationale og internationale cykelruter og yndet udflugtsmål for lokale, cykleturister og mange børnefamilier.

færgen ida

Ida

Hverdagen i kommunen præges af et stort engagement fra borgere og politikere,
interessen for det maritime er stor. Derfor lægger vi vægt på god service og glæden
ved at skabe synlige resultater. Vi søger efter en ny kollega, der vil bidrage til at yde en
god service for vores passagerer på Færgen Ida og i vores team.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a være:
Ansvarlig for motoren.
Billettering og rundering.
Modtage ladninger og passagerer samt registrere passagerer.
Lænsning, bunkring og affaldshåndtering.
Løbende renholdelse af passagerafsnit.
Deltage i øvrige forefaldende opgaver.

Mindste krav

  • Kursus: §5 iht. bekendtgørelse nr. 391
  • Kursus: §6 iht. bekendtgørelse nr. 391
  • Kursus: §7 iht. bekendtgørelse nr. 391
  • Motorpasser bevis
  • Sundhedsbevis (blå bog)
  • Sønæringsbevis som skibsassistent
  • Erfaring med mindre skibe
  • Faglig viden Gæsteservice

Søg denne stilling nu

For at søge denne stilling, send venligst ansøgning til beny@vordingborg.dk

Yderligere oplysninger

Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, og sejler mellem Bogø og Stubbekøbing i perioden 1.maj til 30. september samt uge 42.

Færgen har plads til 98 passagerer og 12 biler. Besætningen består af 4 medarbejdere på månedsløn, og enkelte timelønnede afløsere som træder ind ved ferie og sygdom.

Der sejles i forskudt tørn 7/7. Du kan læse mere om Færgen Ida her: www.vordingborg.dk/ida Færgen Ida hører under afdelingen Teknik og Miljø- Havneteam.

Ansøgning

Ønsker du flere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte Betina Nymand tlf.: 30 10 28 91 eller John Sanger-Kristensen tlf. 29 27 39 24.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2024. Samtaler forventes gennemført den 7. marts 2024. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Hjemmeside: læs mere her Kontakt mail: beny@vordingborg.dk

Ansættelses samtaler

Samtaler forventes gennemført den 7. marts 2024.