Vil du være med til at sikre livsnerven til fantastiske Endelave? Kan du se dig selv som en del af en lille og sammentømret færgebesætning, der har tæt dialog med færgens brugere? Vi tørner ud 1 uge af gangen, og du får dermed rige muligheder for at nyde Endelaves enestående natur og sprudlende foreningsliv. Erfarne kollegaer og overfartslederen vil tilsikre et meget grundigt introforløb, og efter grundig oplæring skal du fungere som både skibsfører og som styrmand.
Den daglige besætning består af 4/5 medarbejdere, og du vil blive en helt central del af et tæt og velfungerende team på 15 medarbejdere. Endelavefærgen er organiseret i Service og Beredskab, som er en del af Horsens Kommunes Teknik og Miljø. Service og Beredskab er en stor og kompleks organisation med mange funktioner. Du får således 550 kollegaer, som alle arbejder med at skabe trygge og sikre rammer for borgerne i Horsens Kommune.
Har du saltvand i blodet, lyst til at sejle ø-færge med Danmarks måske flotteste udsigt, så ser vi frem til at høre fra dig.
Du er / du har:
Positiv indstilling
Serviceminded
Ansvarsbevidst
Lyst til et tæt samarbejde med kunder og kolleger
Lyst til at sejle ø-færge
Skibsfører / minimum Sætteskippereksamen
ROC-radiocertifikat og Farligt Gods Certifikat
Gennemgået kursus i brandledelse, krisestyring og ruller samt medicinliste C + P
Farligt gods kursus
§5, 6 og 7 kursus
Hvis du mangler Farligt gods og § 5, 6 og 7, sørger vi for at du får det.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Iht. gældende overenskomst for maritimt personale indgået mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Udover en fornuftig lønpakke med en attraktiv pensionsdel, funktionstillæg samt anciennitetstillæg – har vi en personalepakke med gode medarbejderfordele. Fx har vi en generøs uddannelses – og kompetenceudviklingspolitik, mulighed for at familien kan overnatte for et symbolsk beløb i forbindelse med højtider og sommerferier, mulighed for at træne gratis i motionsrum på Endelave – samt en række tilbud og fordele via Service og Beredskabs personaleforening samt Horsens Kommunes Medarbejderportal.